notes from an ordinary life

Muslimske piger bliver voldtaget. Og det et deres fætre, onkler eller fædre der står bag.

Det var udmeldingen fra Lars Hedegaard, formanden i Trykkefrihedsselskabet, under et interview i sidste uge. Det fik straks politikerne op af stolen. Naser Khader forlod sågar sine tillidsposter i foreningen - men han har jo også en værdikamp som han skal passe.

Alle var sure på Lars, selv præsten Kathrine Lilleør. Og der skal immervæk meget til at hidse præstestanden op. Men i nøden kom frelsen, og så oven i købet i en så fin skikkelse som DF's Søren Espersen.

For Søren var enig. Han kunne sågar fortælle om muslimske piger, som får syet deres mødom sammen, inden de skal giftes. Og med så stærkt et argument kan man da næsten ikke være i tvivl om validiteten i Lars' udtalelser.

Hvis der stadig var nogen, som mistænkte Hedegaard for islamfobi, hamrede Søren Espersen dog en tyk pæl igennem den forestilling med følgende guldkorn:

"Jeg vil ikke gå ind i hans udtalelser. Men jeg har ikke før i hans forfatterskab eller i hans interviews oplevet, at han har sagt noget, der ikke var overensstemmelse med sandheden. Så det må han også gøre i dette tilfælde"

Jøsses. Manden har jo aldrig løjet eller fordrejet sandheden før! Og derved har han carte blanche til at forklæde alverdens tåbeligheder, som den endegyldige sandhed...

Hvis du har mod på mere, kan du læse om Lars, Naser, Kathrine og Søren her. Det er meget spændende.

Da jeg besøgte Claus i sidste uge, fik jeg lov til at se hans profil på Facebook. Blandt hans mange venner bemærkede jeg, at enkelte personer følte et behov for at tage afstand fra klimadebatten.

Det kom til udtryk ved, at de meldte sig ind i en bred vifte af delvist højreorienteret og semiliberalistiske grupper, hvorigennem man søgte, at differentiere sig fra de unge mennesker, som kæmpede for - og troede på - på en bedre klimaaftale under COP15.

I mine øjne et ucharmerende træk, som jeg egentlig ikke kan sige meget pænt om.

Men det skulle blive værre skulle det. For midt under topmødet læser jeg den her nyhed. Egentlig kan det vel kategoriseres som et nobelt tiltag. Men efterhånden som jeg kom længere ned i artiklen, begyndte det at lugte. Og jeg blev mistænksom - ligesom Dorte Toft blev sidste vinter.

For Rasmus, som er stifteren af "Borgere mod klimavold", er ikke en hvilken som helst Rasmus. Næe det er såmænd den selv samme Rasmus, som fik punkteret sin cykel, da ungdomshuset flyttede ud til Dortheavej.

Og så gav det alt sammen pludselig mening. Og så blev jeg bare en lille smule træt og opgivende. Det kan jo ved grød ikke undgås, når det viser sig, at gode intentioner egentlig bare er politisk selvpromovering fra en KU'er, hvis vådeste drøm er at blive karrierepolitiker.

Jeg er kommet godt hjem fra København. Det lykkedes ikke at redde klimaet, men jeg bearbejder nu mest kineserne i den henseende.

Det er sent, så det bliver en af de billige i dag.

Jeg fik et digitalkamera i fødselsdagsgave. Et vældig fint et af slagsen. Canon IXUS 9515. Jeg har bundet den lille snor i, som fulgte med i købet. Jeg har fået at vide, at det skulle sikre mig mod at tabe det eller smide det væk.

Og jeg har været glad for kameraet, og tilmeld flittig til at bruge det. Jeg tog blandt andet billeder af vores konfektfabrik og jeg forevigede også klimaugen i København.

Værsgo og kig dig omkring.

...Men jeg er herovre. I De Hellige Haller. Og omkring mig er vi ved at skabe en ny fremtid. Det er nu ikke umiddelbart til at mærke. Det er mest bare dreadlocks og folk med pressekort om halsen, mens politisirener og blink konstant kommer susende imod mit ansigt. Lidt ligesom snefnug gør, når man cykler rigtig stærkt...

Puha. Så kan der pustes ud. Og jeg lover jer, jeg puster. Men jeg husker også at trække luft ind, og så skal det jo nok gå alt sammen.

I dag har været en af de travleste dage i laaange tid - der var simpelthen så meget, der skulle være styr på, inden jeg holder en uges ferie.

Og nu skal jeg i seng. For i morgen tidligt venter der et fly. Det skal flyve mig til København og COP15. Jeg glæder mig rigtig meget. Den næste uges tid forventer jeg at gå i bloghi, men jeg glæder mig allerede til at vende tilbage igen:)

Aftenens indlæg er forppuret af konfekt!

Jeg havde ellers kørt kanonerne i stilling. Og de sigtede på De Røde. Egentlig er det selvforskyldt galde - det er en af følgerne ved at hed holde Information i husstanden.

Det sku' ha' drejet sig om den her artikel, som avisen publicerede i sidste uge. Magen til "ensidig-kom-lad-os-tag-et-citat-ud-af-en-sammenhæng"-historie skal man lede længe efter.

Men I må nøjes med den korte fortælling. Lasse har handlet ind til julekonfekt, og drengene sidder allerede ude i køkkenet og triller marcipankugler.

Sidste år hed den "Umage.Image", og var et lille hæfte med udvalgte digte fra 2008.

I år bliver det en dobbelt-udgave, som består af to separate digtsamlinger. Titlerne bliver "Jeg er det nye sort" og "Fra et forhold". På mange måder bliver det et anderledes slutprodukt i år, men jeg må sige, at jeg er over ordentlig stolt af produktionen.

Ligesom sidste vinter udsendes de i trykt form sammen med julekortene. Hvis du ikke stod på min julekort-liste sidste år, og kunne tænke dig et eksemplar, er du velkommen til at sende mig en mail - så skal jeg sørge for, at de bliver sendt af sted med posten.

Jeg har OGSÅ været sammen med Tiger Woods!

Jeg er glad for, det er mandag i dag.

Sidste uge var på mange måder en uregerlig størrelse. Så mange dejlige oplevelser blandet med sager, som jeg dårligt kan sige, at jeg er stolt af. Ting som jeg egentlig helst ville kunne gøre om.

Så nu er jeg glad for, at det er mandag. Og at det er en ny uge. En ny frisk start. Og inden så længe tager jeg til København for at frelse klimaet (og drikke bitter). Det skal nok gå alt sammen.