notes from an ordinary life

Jeg har købt en flybillet. Eller jeg har faktisk køb to. En tur. Og en retur.

Det er de dyreste flybilleter, som jeg nogensinde har købt. Til gengæld så får jeg også mange kilometer for pengene (og et måltid ombord på flyet). Jeg krydser både ækvator OG begge vendekredse. En slags menneskelig Linie Akvavit kan man vel næsten sige.

Som jeg skrev om forrig måned, så venter der mig et helt nyt liv i efteråret. Jeg har besluttet mig for at forlade landet for en stund og drage ud. Ud for at gøre en forskel.

De sidste mange uger er gået med at få en masse aftaler på plads. Forhandlinger og planlægning. Jeg måtte igennem et par blindgyder inden vejen lå helt klar foran mig. Men nu er det på plads. Altsammen.

Fra 1. september starter jeg op som projektkoordinator hos fodboldklubben Grass Boots FC i Cape Town. Jeg skal være med til at starte forskellige projekter op, som enten støtter direkte eller indirekte omkring klubben. Derudover skal jeg tage del i den daglige træning og drift af klubben.

Jeg vil ikke skrive så meget om selve Grass Boots FC. De har en meget fin hjemmeside, hvor man kan læse nærmere omkring de noble og sympatiske værdier, som klubben bygger på.

Som jeg tidligere har skrevet, så bliver bloggen her nedlagt, når jeg rejser til september. Jeg går dog og dimler over, om der skal startes en separat Afrika-blog op til mit ophold dernede. Det tror jeg måske, at det ender med. Mere herom senere.

Waka waka.

Kender I det, at man falder over en sang, som er så god, at man bliver nød til at høre den igen og igen?

Og man hører den så mange gange, at den til sidst mister sin magi. Og så bliver man træt af den og orker ikke rigtig at høre den længere. Og det er egentlig synd, for det er jo en dejlig sang - man har bare opbrugt den. Og til sidst går den i glemmebogen. Ligesom så mange andre sange før den. Og sådan forsætter det. Vi forbruger og smider væk.
(onde tunge vil bestå, at der findes unge mænd, som har det på samme måde med unge piger)

Lige for tiden har jeg det sådan med den her sang:



Jeg har hørt den cirka 14 gange det sidste døgn. Den kører forsat på repeat.

Det går rigtig godt, så jeg er ligeglad med, at klokken har passeret halv to. Jeg har været flittig i dag. Fået noget fra hånden - helt uden at have været på biblioteket.

Jeg glæder glæder glæder mig til næste uge, hvor jeg kan løfte sløret for to spændende nyheder. I må også gerne glæde jer lidt.

Sov rigtig godt. Og pas på jer selv.

Jeg var på biblioteket i dag. Jeg har fundet ud af, at det er et godt sted at komme, hvis man vil have noget fra hånden. Der er sådan en fin ro.

Jeg faldt over antologien "Mit yndlingsdigt" i poesi afdelingen. Sikke dog et koncept og tilmed et under, at jeg ikke havde opdaget den bog noget før. Jeg slugte halvdelen af samlingen inde på biblioteket, hvilket medførte, at jeg kom langt bagefter med de arbejdsopgaver, som jeg skulle have nået.

Kort fortalt har en række kendte danskere (Benny Andersen, Kim Larsen, Poul Nyrup, Ove Sprogø m.fl)  udvalgt og begrundet deres yndlingsdigt. Det viser sig, at jeg har samme yndlingsdigt som Svend Auken og Kristen Bjørnkær nemlig Morten Nielsens Forårets horisont.   

Hvis man ligesom mig er lidt en hund efter både kendiser og poesi, så er den her bog den perfekte cocktail. En varm anbefaling vil jeg næsten mene.

Det gik godt med kusinen og slænget i weekenden. De opførte sig helt pænt og lyttede opmærksomt efter, når jeg belærte dem omkring Nordjylland. I fredags fik vi set Fårup Sommerland og lørdag stod den på en udflugt til Skagen (fyldt godt med med de sædvanlige turistmagneter på den rute). Jeg tror dog stadig, at de synes, at det var Jomfru Ane Gade, som var mest spændende.

Fredag aften stod den på Danmarks mest gennemarbejdede Jyllands Quiz. Jeg havde fået strikket et helt fint koncept sammen, hvor præmien (bemærk det positive ordvalg) undervejs var dejlige kolde Limfjordsportere og Gammel Dansk - det er jo en Jyllands Quiz...

Såfremt du har venner, familie eller lignende på øerne (eller jyske venner som har levet hele deres liv i en osteklokke), så skal du naturligvis ikke afskæres fra muligheden for et slag festlig Jyllands Quiz. Jeg har uploadet quizzen på dette link. Jeg har bevist undladt at indføre de regler, som vi spillede med. Det må være op til jer selv, og helbreddet hos de deltagende parter, at afgøre disse forhold.

God fornøjelse.

Måske er jeg efterhånden ved at have verdens mest inaktive blog. Folk er i al fald begyndte at være nervøse for mit velbefindende, og det er som regel en ret god indikator for, at jeg har forsømt min online fyldepen.

Men man kan tage det ganske roligt. Jacob er her stadig. Han tumler bare med sine små og store projekter. Som for eksempel den her weekend, hvor han får spændende besøg for København. Det er kusinen og to veninder, som kigger forbi Aalborg for første gang. Jeg har lovet at være tourguide i det nørrejyske, og jeg tror, at jeg er klar til at løfte opgaven - jeg har i al fald forberedt mig de sidste par dage(jeg har sågar lavet en Jyllands-Quiz, som de skal testet i!). En update følger, når alle strabadserne er overstået.

Fra næste uge står der ferie på programmet. Jeg håber, det kan ses og mærkes her på siden.

Det er tirsdag. Disse linjer bliver skrevet på min bærbare computer, som hviler ovenpå noget, som jeg vil skyde til at være et egetræs bord. Bordpladen er betrukket med en lilla dug. Det er en slags voksdug, men det ser man ikke lige med det samme. Den kunne godt gå for at være en fin bomuldsdug ved første øjekast.

Det er mange år siden, at jeg har boet i et hjem med duge. Det føles dog ganske okay.

Jeg skal være her i Martins lejlighed i en god måneds tid. Jeg har lovet at være meget påpasselig med hans sofa og to skærebrætter, som han har gemt omme bag mikrobølgeovnen i køkkenet.

Jeg har tusinde idéer til, hvilke projekter jeg skal i gang med, imens jeg bor her. Jeg er spændt på, hvor mange af dem jeg får realiseret. Jeg kan mærke, at der umiddelbart ligger nogle forhindringer i vejen, som hæmmer mig lidt i den kreative proces. Jeg håber, at der snart kommer en afklaring på det hele - ellers bliver det en meget lang og uproduktiv sommer.

Det sker stille og roligt.

Vi pakker vores liv ned i kasser og jeg sender dem øst og vest på. Mine venner.

Jeg selv flytter bare ind i Islandsgade. Ikke at der er noget galt med Islandsgade, det er faktisk et dejligt sted, men det andet er da bare lidt mere spændende. Sådan med Latinamerika og Asien.

Mine arme bliver længere og længere i de her dage. Min krop (læs arme) er ikke bygget til at flytte.

Udenfor skinner solen, men vi bemærker den kun som sved på vores tøj.